Forskning

Oceans of Hope Research Project (støttet af TRIGON Fonden)

Vi har på vores sejladser igen og igen set, hvordan mennesker med sklerose så at sige rejser sig op, genvinder fornyet stærk identitet samt tro på sig selv og livet. Nogle har endda fået deres gamle job tilbage, som de ellers havde forladt pga. sklerose. Med Oceans of Hope Research Project ønsker vi på en mere systematisk og videnskabelig måde at kunne sætte ord på, hvad der sker med vores besætningsmedlemmer. Vi ser på et bredt spektrum af faktorer såsom fysik, kognitive funktioner, symptomoplevelse, depression & angst, self-efficacy & empowerment (mestring), social capital og livskvalitet. Med projektet ønsker vi at blive klogere på, hvordan sejlads og vores stærke fællesskab kan bruges i fx rehabilitering af mennesker ramt hårdt i livet af sygdom eller andre livsomvæltende begivenheder. 

Perspektiver

Vi er med vores studier pionerer for en tendens i forskningen, hvor det tilstræbes at få så bredt et sigte på patienten/mennesket, som muligt. Patient Reported Outcome (PRO) fremhæves i stigende grad. Det handler om at sætte fokus på, hvad vores forskellige interventioner og behandlinger rent faktisk gør ved de mennesker, det hele drejer sig om. Udover det umiddelbart indlysende i dette hensyn erkendes det derudover at være af stor betydning for den biologiske forskning. Vi skal blive bedre til at kunne monitorere effekten af vores farmakologiske behandlinger med nogle hensigtsmæssige markører såsom oplevelse af symptomer, funktionsniveau (fysisk og mentalt), oplevelse af selvbestemmelse og handlekraft (self efficacy og empowerment) og livskvalitet sammenholdt med fx udviklingen af sygdommen på en MR-skanning. Der er brug for en synergi mellem den ”bløde” psykologisk og sociologisk forskning med den ”hårde” naturvidenskabelige forskning. Her kan vores studier i Oceans of Hope komme til at spille en vigtig rolle i måden, man går det på. Der er derfor brug for nytænkning og udvikling af nye forskningsdesign.

Synlighed

Formålet med Oceans of Hope er gennem et stærkt fællesskab omkring sejlads at skabe rammerne for udfoldelse, mening og håb for mennesker ramt af sklerose. Forskningsprojektet er et middel til at skærpe vores bevidsthed om, hvad vi gør og blive bedre til det. Det er samtidig en måde kunne skabe synlighed omkring betydningen og behovet for disse rammer for mennesker ramt hårdt i livet og dermed kunne gå i dialog med andre, der laver tilsvarende ting, deltage i debatten og påvirke såvel meningsdannere som beslutningstagere.

Forskergruppe

Oceans of Hope Research Project group består af en række dygtige forskere fra ind- og udland indenfor de forskellige forskningsområder. Projektet ledes af læge Mikkel Anthonisen i samarbejde med lektor Jens Bojsen-Møller.

  • Mikkel Anthonisen (speciallæge, grundlægger af Oceans of Hope)
  • Jens Bojsen-Møller (Lektor, Institut for Idræt og biomekanik, SDU)
  • Per Aagaard (professor, Institut for Idræt og biomekanik, SDU)
  • Bobby Zachariae (professor, cand.psyk. dr.med. Aarhus Universitet)
  • Ulrik Dalgas (lektor, Aarhus Universitet)
  • Morten Blinkenberg (overlæge, Dansk Multipel Sklerose Center, DMSC)
  • Lisbeth Marstrand (neuropsykolog, Skleroseklinikken Rigshospitalet)
  • Gavin Giavannoni, MD, Professor of Neurology, Blizard Institute, Barts and The London
  • Saúl Reyes, MD, Queen Mary University of London
  • Trine Nielsen, MD (HU-læge, Neurologisk Afdeling, Sønderborg)
  • Flere forskningsassistenter

Hvis du ønsker at høre mere om Oceans of Hope Research Project, kontakt Mikkel Anthonisen på email: mikkel@oceansofhope.org

Seneste blogindlæg

10 år siden det hele startede!

10 år siden det hele startede!

Her ved overgangen mellem januar og februar 2023 er det 10 år siden, jeg offentliggjorde min plan om at sejle jorden rundt med mennesker med sklerose. English summary: Today it is 10 years ago I announced my plan for the global circumnavigation with PwMS. In Oceans of Hope we never stop dreaming - and we keep on living our dreams! We continue to sail and to develop new initiatives whilst the boat is getting a thorough refurbishment. Thank you and lots of love to all of you. Founder, Mikkel Anthonisen Det var en artikel i Scleroseforeningens blad, Magasinet, skrevet af Peter Palitzsch Christensen. "En læge, en båd, en drøm" hed artiklen - og tre dage senere havde jeg modtaget over 200 emails fra mennesker med sklerose, som ønskede at komme med på turen! Det siger noget om, hvor stærk en kraft, der er i drømme. Jeg kan huske min overvældelse. Jeg kan love, at alle fik svar. Jeg sad og svarede alle de håbefulde mennesker nærmest i døgndrift i ugen efter. Alle de sjæle og hjerter, der længtes efter at opleve eventyret, at mærke livet, at bidrage og være en del af holdet. Og jeg vidste, at jordomsejlingen skulle og kunne gennemføres! Mange af dem, der skrev til mig, kom med på jordomsejlingen - som jo blev en realitet og blev gennemført med afsejling i juni 2014 og hjemkomst i november 2015. Andre er siden kommet med på et af vores sommertogter eller har sejlet med Oceans of Hope Challenge. Jeg er dybt taknemmelig for al den opbakning og kærlighed, som Oceans of Hope har modtaget - og har fået lov til at give - gennem alle årene. Her 10 år efter, at Oceans of Hope blev født, er vi mere levende end nogensinde før. Nye eventyr venter forude. Vores båd, S/Y Oceans of Hope, gennemgår en hovedrenovering, vi fortsætter vores sommertogter med mennesker med sklerose, vores forskningsprojekt bliver udvidet til også at omfatte Oceans of Hope Challenge - og vi lancerer vores nye initiativ Oceans of Hope Højskole i samarbejde med Oure Højskole og Ranum Højskole. I Oceans of Hope holder vi aldrig op med at drømme - og vi bliver ved med at gøre vores drømme til virkelighed! UD I VERDEN - IND I LIVETI samme båd på samme planet Kærlige sejlerhilsner,Mikkel AnthonisenStifter af Oceans of Hope Læs artiklen:

Friheden betyder alt!

Friheden betyder alt!

Claus har for første gang siden han fik sclerose genvundet følelsen af frihed!

Besøg hos Trigon

Besøg hos Trigon

På sommertogten besøgte Oceans of Hope selvfølgelig Trigon Fonden - se video fra besøget

Hvad er bedre end en sangaften

Hvad er bedre end en sangaften

Når du er ombord på Oceans of Hope, kan du være sikker på at opleve mange hyggelige stunder. Er du vild med musik, kan I altid arrangere en sangaften.