Blogindlæg fra Gitte.
Oceans of hope er navnet - og optimisme er intentionen! Sikke alt det håb og optimisme jeg har mødt på dette sommertogt!
Hvad tænker man egentligt, når man aldrig har sejlet før og får plads på Oceans og Hope? Lidt svært at vide, hvad man skal forvente… skal man sove i hængekøje? Er der sorte spande til at tisse i? Hvad nu hvis det bliver hårdt vejr, og man bliver søsyg?
For mig var det bare at pakke det, jeg mente gav menig ud fra pakkelisten og komme afsted og håbe på det bedste…
Og alle mine forhåbninger om at opleve Danmark fra søsiden, om at møde en kompetent besætning og gode folk i samme situation som mig - ja de blev alle sammen indfriet.
Vi var en skøn blandet flok af gaster med MS fra flere dele af verden. Så sproget var en herligt blanding af “Danglish”. Da vi steg om bord, blev vi mødt af en hyggelig accent, der fik minderne om en god gammel film til at rulle for det indre blik: Crocodile Dundee. Og oven i købet hed vores kaptajn Mick. Det kunne da kun blive spændende.
Hvad foregik der så? Jo, nok det, det altid forgår, når man sejler: lave aftaler, klargøre dæk, lægge fra kaj, sætte sejl, navigere, holde øje med måleinstrumenter, bøjer, andre sejlende, lære knob, brygge kaffe, lave mad, holde orden, gøre rent, men mest af alt hygge! Hele besætningen om bord hjalp til med højt humør, og når det var brug for hvil, var der naturligvis også plads til det. Og vi sov ikke i hængekøjer men i kahyt, de sorte spande var skiftet ud med to små toilettet og søsyge, var der ingen, der blev.
Og hvad fik jeg med? Ja, Crocidille Dundee ville nok have sagt “comradeship mate” - det ville være et ganske dækkende udtryk for det, det foregik. Der var masser af livsglæde og livslyst om bord, plads til samtaler om stort og småt og mulighed for at prøve kræfter med sig selv og elementerne! Jeg var for eksempel med til at sætte sejl, kvejle ræb, styre skibet mellem bøjer og fiskegarn, binde knob mv - og så fandt jeg ud af, at der er alt for få ord på dansk for de forskelligt typer af bølger, man møder…
Vi havde både regn, blæst, sol og havblik, så vi fik oplevet sejlerlivet fra mange de sider. Alt i alt en helt unik oplevelse for en landkrabbe som jeg - en oplevelse med gode sociale relationer og ikke mindst masser af forskellige samtaler med oceaner af håb…