Sidste sejlads – Hundested til Holbæk ⛵️
Så er vi nået til sidste sejlads på Oceans of Hope i uge 32. Det er lidt svært at forstå, at vi allerede er ved turens sidste etape.
På gårsdagens sejlads blev der brugt en del kræfter. Det var en af de dage, hvor man kunne mærke, at man havde været på vandet hvor den naturlig træthed og vinden i kinderne kunne mærkes. Trætte men med kampgejst sluttede vi dagen af med hygge og en omgang Hitster, hvor der selvfølgelig lige skulle findes en vinder, inden vi gik til køjs.
I dag havde vi heldigvis god tid. Vi skulle først sejle fra Hundested kl. 16, så formiddagen blev brugt på at få ladet batterierne lidt op. Målet for i dag var Holbæk. En noget roligere sejlads i Isefjorden.
Der er noget særligt ved den sidste sejlads. Man er stadig midt i oplevelsen, men samtidig begynder det hele at føles som en afslutning. Man lægger mærke til de små ting og prøver måske lige at nyde dem lidt ekstra.
Noget af det, jeg holder allermest af ved Oceans of Hope, er følelsen af, at når vi først er ombord, så er vi bare os. Med og uden MS står vi side om side og løser de samme opgaver, tager de samme tørn og hjælper hinanden, når der opstår en udfordring.
På en båd er der ikke plads til at putte mennesker i kasser. Vi er en del af det samme forpligtende fællesskab, hvor alle bidrager med det, de kan. Nogle gange giver man lidt mere, andre gange har man brug for en hånd – og sådan fungerer et godt fællesskab.
Når vi står sammen på dækket, er forskellene ikke det, man lægger mærke til. Det er samarbejdet, grinene og følelsen af, at vi alle sammen er med til at få båden og hinanden sikkert frem.
Vi har haft nogle fantastiske dage på vandet med masser af oplevelser, grin, udfordringer og godt selskab.
Last Sail – Hundested to Holbæk ⛵️
And just like that, we have reached the final sail of week 32 aboard Oceans of Hope. It is hard to believe that we are already on the final leg of our journey.
Yesterday’s sailing took quite a lot of energy. It was one of those days when you could really feel that you had spent the day on the water – the natural tiredness and the wind on your cheeks. Tired but still full of fighting spirit, we ended the day with some cosy time together and a game of Hitster, where, of course, we had to find a winner before heading to bed.
Today, luckily, we had plenty of time. We did not have to leave Hundested until 4 pm, so the morning was spent recharging our batteries a little. Today’s destination was Holbæk, and the sailing through the Isefjord was a much calmer experience.
There is something special about the final sail. You are still in the middle of the experience, but at the same time, everything is beginning to feel like a farewell. You notice the little things and perhaps try to enjoy them just a little bit more.
One of the things I appreciate most about Oceans of Hope is the feeling that once we are on board, we are simply us. With or without MS, we stand side by side, take on the same tasks, do the same duties and help each other whenever a challenge arises.
On a boat, there is no room for putting people into boxes. We are all part of the same committed community, where everyone contributes with whatever they can. Sometimes you give a little more, and at other times you need a helping hand – and that is how a strong community works.
When we stand together on deck, our differences are not what you notice. It is the teamwork, the laughter and the feeling that we are all helping to get both the boat and each other safely to our destination.
We have had some truly wonderful days on the water, filled with experiences, laughter, challenges and great company.
