I går kom jeg med båden, det var første gang med jer, og første gang på en sejlbåd. Dengang jeg første gang hørte om Ocean of Hope, tænkte jeg, det skal jeg prøve.
Dagene op til var jeg spændt og lidt nervøs, for hvem var de andre og hvordan var forholdene ombord, og ikke minst hvordan var det, når vi sejler og båden lægger sig på siden.
Vi vågnede op i Malmø, efter en nat hvor det havde blæst og regnet meget. Min første nat i en sejlbåd, hvor jeg havde sovet i et par timer, men ikke optimal skønhedssøvn.
Dagens destination var Rødvig, og efter en god morgenmad og vi havde brugt lidt tid på at gøre os klar, tog vi afsted.
Det skulle blive en vindblæst dag, så vi fik prøvet de splinternye sejl, som kaptajn Mikkel var meget spændt på, som en 5 årig juleaften.
Efter vi havde krydset Øresundsbroen kom de flotte sejl op, og vi lå med 10 kn sydpå.
Det var fedt, men de første 2 timer var jeg ret urolig, for både lå nu på siden, men det gik og jeg blev mere fortrolig med det.
På grund af de høje bølger og blæst, kom frokosten sent på bordet, for ingen havde appetit før vi kom til Rødvig.
Maden har indtil videre været rigtig god, vi har nogle dygtige kokke med, men hjælper alle til.
De andre ombord er flinke, vi har 3 børn/teenager med, så en god blanding, og ikke at glemme, vi fejrede en 60 års fødselsdag i dag.
Vi får nogle gode snakke om både seriøse og useriøse ting, men det er også ok at trække sig, hvilket jeg synes er fedt, så man ikke er på hele tiden.
Hvis man overvejer at komme med en anden gang, så skal man ikke bekymre sig om at skulle tale hele tiden og være på fra 08-22.
Så lige det sidste, det med toiletterne. De er primitive, men de skylder ud, med håndkraft vel at mærke.
Jeg er dog glad for at de havne vi indtil videre har været i, har bade og toilet forhold, som helt fine.
Tak for i dag
Vh
Dánjal
