HYGGE, HØJE BØLGER OG EN UFORGLEMMELIG OPLEVELSE I GRENAA
Hvad skal man lige fremhæve fra en uges sensommertogt, og så endda årets sidste uge.
Ugen er fløjet afsted og alligevel føles det som om vi har kendt hinanden meget længe. Der er kommet nye ord i ordforrådet, blandt andet fendere, sejsig'er og en 'skraldende' vind.
Vi har haft flere mindeværdige oplevelser undervejs.
- Da vi krydsede Kattegat mellem Anholt og Gilleleje, hvor bølgerne kastede skibet frem og tilbage. Det var en mindeværdig frokost, hvor brød og pålæg fløj rundt i kahytten.
- Hygge og aftenstemning på kajen i Gilleleje i solskin.
- Vi krydsede tæt forbi Kronborg og fik en flot udsigt hele vejen rundt fra søsiden.

- Der var tunfiskere i Øresund, men desværre lod tunene sig ikke se.
- Hven tog sig ud fra sin bedste side i stille vejr med idylliske huse og hyggelige haver. Vi nød en kop kaffe på den lokale cafe på havnen efter ankomst.
Hvis det skal være autentisk, er jeg også nødt til at nævne havnen i Grenaa. Vi gik af borde på en mole, som var fuldstændig klattet til af mågelort og andre ikke nærmere definerbare efterladenskaber. Der var en dunst af rådden fisk og fossile brændstoffer, og på vej hen til de triste toiletter passerede man mere eller mindre ramponerede fiskekuttere. Senere blev havnen i Grenaa det parameter vi vurderede andre havne ud fra, som i 'hvor meget bedre er det her end havnen i Grenaa?
Vores Australske deltager, som er barista derhjemme, var hele ugen på jagt efter en kop god kaffe. Det lykkedes desværre ikke helt, han fandt allerhøjest en kop, der blev vurderet som 'ok'. Vi håber, det lykkes ham at finde sig en rigtig velfortjent kop god baristakaffe i København, inden han flyver hjem.
Ugen blev sluttet af med en regulær festmenu bestående af friskfanget kuller, flødestuvet spinat og maste kartofler med persille og hvidløg. Der blev spist rigeligt og det var lige før tallerknen blev slikket. Bagefter hyggede vi os i kahytten med røverhistorier, sladder om de royale og vi fik vendt den politiske situation. Mange kriser i verden kunne løses af crewet på Oceans of Hope plus noget skibsrom i glasset eller en gin og tonic.
HER KOMMER EN ANBEFALING, SÅ LÆS KUN HVIS DU IKKE KAN LADE VÆR
Jeg ansøgte om at komme med på Oceans of Hope, fordi det projekt, hvor man fokuserer på muligheder frem for begrænsninger, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at komme med. Det er en mulighed jeg godt kunne unde andre, som trænger til et pusterum fra hverdagen og en uge med fokus på oplevelser i fællesskab. Vi var gode til at hjælpe hinanden og give hinanden ro og pauser, når der var nødvendigt.
- Anna på vegne resten af holdet.
Cosy Moments, High Waves and an Unforgettable Experience in Grenaa
What do you even highlight from a week of late-summer sailing, especially when it is the final week of the year?
The week has flown by, and yet it somehow feels as though we have known each other for a very long time. Our vocabulary has also gained a few new words, including fenders, sejsig’er and a “rattling” wind.
We have had several memorable experiences along the way.
-
When we crossed the Kattegat between Anholt and Gilleleje, where the waves tossed the boat back and forth. It made for a memorable lunch, with bread and toppings flying around the cabin.
-
Cosy moments and a lovely evening atmosphere on the quay in Gilleleje in the sunshine.
-
We sailed close past Kronborg and had a beautiful view of the castle from the sea.
-
There were tuna fishermen out in the Øresund, but unfortunately the tuna themselves did not make an appearance.
-
Hven showed itself from its very best side in calm weather, with idyllic houses and charming gardens. After arriving, we enjoyed a cup of coffee at the local café by the harbour.
If we want to keep things authentic, I also have to mention the harbour in Grenaa. We went ashore onto a pier that was absolutely covered in seagull droppings and other, less easily identifiable deposits. There was a strong smell of rotten fish and fossil fuels, and on our way to the rather miserable toilets, we passed a number of more or less battered fishing boats.
Later, Grenaa Harbour became the benchmark against which we judged all the other harbours, as in: “How much better is this place than Grenaa Harbour?”
Our Australian participant, who works as a barista back home, spent the entire week on the hunt for a good cup of coffee. Unfortunately, he never quite found what he was looking for. The best he managed was a cup that was judged to be “okay”. We hope he manages to find himself a truly well-deserved cup of proper barista coffee in Copenhagen before he flies home.
We ended the week with a proper feast consisting of freshly caught haddock, creamed spinach and mashed potatoes with parsley and garlic. There was plenty of eating, and it was almost a case of licking the plates clean.
Afterwards, we relaxed in the cabin with tall tales, gossip about the royals, and discussions about the political situation. Many of the world’s crises could probably be solved by the Oceans of Hope crew, with a little ship’s rum in our glasses or a gin and tonic to help with the negotiations.
HERE COMES A RECOMMENDATION, SO ONLY READ ON IF YOU’RE CURIOUS TOO
I applied to join Oceans of Hope because it is a project that focuses on possibilities rather than limitations, and I am very grateful that I was given the opportunity to take part.
It is an opportunity I would highly recommend to others who need a break from everyday life and a week focused on shared experiences. We were good at helping one another and giving each other the space, peace and breaks we needed whenever necessary.
-
Anna, on behalf of the rest of the crew

