<h1>Oceans of Hope er ankommet til Ebeltoft</h1>

Oceans of Hope er ankommet til Ebeltoft

2 døgn er nu gået siden vi mødtes i Lundeborg og påmønstrede Oceans of Hope. Vi lagde blødt ud med en smuk tur til Svendborg med solnedgang og supermåne. Næste dag tog vi videre til Kerteminde.

Alle sejl blev sat, vinden var stærk, sømands- og fædrelandsklassikere blev luftet og vi kom under Storebæltsbroen i fin form, godt varmet op til mere vind.

I næste etape, som af Skibber Johan blev navngivet kongeetapen tog vi turen fra Kerteminde til Ebeltoft. Det var en lang tur, masser af vind, sol, mere vind, høje bølger, skumsprøjt, smil og matador mix.

I skrivende stund er vi ankommet til Ebeltoft og har fået kajplads lige ved siden af Fregatten Jylland, og i morgen vil vi se nærmere på den inden vi sejler til Århus.

20220714 164631 IMG 8272