<h1>Endnu en lang sejlads mod Hundested</h1>

Endnu en lang sejlads mod Hundested

Dag 4: Aarhus - Hundested

I dag fik vi mulighed for at sove længe og for at nyde et lidt længere stop i Aarhus. 

Dagen startede med besætningsskifte hvor 2 stod af og 2 stod på. 

Vi havde planer om at sejle til Samsø, men da der ikke var plads i Ballen havn måtte der lægges en ny sejlplan, og turen fortsatte mod Hundested på Sjælland. Med en ny kurs sat blev det til en længere sejldag end først forventet. 

 

Tid til snak om sommertogtets betydning

Ombord har vi talt om, hvorfor vi er her, og særligt fordi vi har et besætningsmedlem, som har sejlet med flere gange end øvrige gengangere. 

Som hun siger, giver det hende en masse god energi helt fra når ansøgningen er sendt ind og til hun kommer ombord. Særligt denne båd er noget særligt. Den er lidt gammel, men den har sin charme. 

Hun beskriver, hvor skønt det er at besøge Danmark, og forhåbentlig se lidt af Sverige og Norge også på nogle af turene. 

Hun fortsætter: Jeg føler mig altid velkommen på båden. 

Europa er altid så smuk. Særligt Danmark og Sverige er favoritter, når jeg sejler i Norden. 

Der tales en masse dansk på båden, som jeg ikke forstår. Heldigvis er alle søde til at slå over i engelsk, og det er aldrig en begrænsning, selvom jeg er fra Holland. 

En af de ting jeg elsker ved at komme igen er, at jeg møder nye mennesker, også mennesker som jeg har sejlet med før, og som er gengangere som jeg selv. 

Ombord på denne tur har maden været rigtig god, og særligt de lækre hummerretter som matros og skipper har taget initiativ til. 

Jeg har aldrig før sejlet, så meget på en tur, og jeg har nydt de lange dage. At sejle er den bedste medicin for mig. 

Der er stor taknemmelighed til Oceans of Hope, og et ønske om at sejle med igen til næste år - forhåbentlig med flotte nye sejl. 

Efter mange skønne samtaler og flere lækre måltider, kom vi i land i Hundested kl ca 23.