Morten og Jonas ved taster sails ud for Århus

Afmønstring med klipfisk

Aug 13, 2018, by

At afmønstre Oceans of Hope er en uundgåelig del af eventyret. Lørdag morgen i Strandby var det min tur til at stå af, langskægget og glad - med en let følelse af vemod, men også en kæmpe forventningens glæde til at gense min lille familie.

Og personligt, hvad tager jeg så med mig i min mentale bagage efter en fantastisk uge ombord på OOH:

  1. Jeg er blevet en fantastisk oplevelse rigere – med masser af facetter
  2. Et samvær med dejlige mennesker, der har ”noget på hjerte” og … ”noget i bagagen”
  3. Et øget kendskab til MS og de mulige konsekvenser – fysiske som mentale – som MS kan have – og et øget kendskab til, hvad Oceans of Hope har af positive konsekvenser
  4. Jeg har oplevet godt sømandsskab på meget højt plan og har suget viden til mig – tak for det. Når OOH først er på vej, er der store kræfter i gang (og ikke kun i overført betydning …).
  5. Masser af ”zen moments” – og her nævner jeg blot et par stykker … Storebæltsbroen i solnedgang, marsvin i Storebælt, en meget varm velkomst og imødekommenhed i flere havne – ikke mindst Århus og Skælskør, en følelse af uendelig lykke ved selv at stå bag roret en sen nattetime under den smukkeste stjernehimmel i let vind, morgensvømmetur fra OOH ud for Samsø efter en nat for anker i åben sø, gin & tonics i Århus havn i godt selskab, stille samtaler på dækket i solnedgang ud for Århus på vej nordover, taster sails ved Århus med glade gaster ombord, SWC 2018 stemning i Århus, de venlige borgere i Skælskør, Nescafé på dækket, romanlæsning på dækket i høj sø og ditto himmel (med en let søsyge og Hannibal Lecter i blodrus), et varmt og langt egoist brusebad i Sæby Havn, overnatninger på åbent dæk med masser af stjerneskud, Sæby Kirke med indridsede skitser i træbænkene af skibe – dateret tilbage til anno 1500 – 1700 og kreeret af den tids ungdom, der sikkert har kedet sig under gudstjenesterne …
  6. Tidsdimensionen er ikke som på land. Efter at have været ombord i 24 timer, føltes det som betydeligt længere. Jeg havde forventet, at der var mere tid til fordybelse og afslapning i øvrigt, men tiden flyver afsted
  7. Jeg er blevet klogere på mig selv. Sejlsport ”renser sjælen” og jeg er kommet hjem mere fokuseret, udhvilet og gladere end da jeg steg ombord i Korsør for lidt mere end en uge siden. Mine værdier står mere klart – og personligt er det noget med respekt, empati, hjælpsomhed, nysgerrighed, livskvalitet, kvalitet, livsnydelse (hvor man kan … og det kan også være ift. ”de små ting”), at vi skal værne om miljø, havet, med mere og i øvrigt gøre vores til at sprede historien om Oceans of Hope.

Og hvad så nu – OOH-projektet kører videre og jeg ser frem til at være med på rejsen – ikke mindst til at formidle masser af gode historier på kort og længere sigt – i tekst og billeder. Der er masser af dem ….

Den 17. august vil jeg stå med kamera og byde velkommen tilbage i Skovshoved Havn.

Min afskedsgave til crewet var en nordjysk specialitet – klipfisk. Den blev skåret ud med kyndig hånd af nordjyske Joan og smagte af … tjah, klipfisk. Ved hjemkomst var min egen velkomstgave fra mine børn en fin tegning af Oceans of Hope, en gave som jeg værdsætter meget.

En stor tak for nu fra Morten Galatius

This article was written by